Den perfekte morgen

Morgenmaden ligger til jer, når I ankommer. Brødet er i fryseren og opvarmes i ovnen. I køleskabet ligger en lille pakke med alt det der, sammen med en god og friskbrygget kaffe, fuldender et morgenmåltid. Kombineret med stemningen i cirkusvognen og udsigten over skønne Ærø, vil Jeres morgen blive uforglemmelig.

Foto: Mali Lazell

MOrgenmaden

Der er surdejsboller, fremstillet af Brødsheriffen, som bor i Risemark på Ærø. Surdej, vand og salt, samt økologisk mariagertoba, grov hvede og fin hvede. Melet kommer fra Kragegaarden på Fyn. I pakken fra Marstang Mad & Vin finder I økologisk smør fra Naturmælk, hjemmelavet lokal marmelade, Gammel Knas ost fra Arla Unika og skinke fra fynsk gris. Espressomaskinen er fyldt op med bønner fra det lokale risteri Dynamo, og i køleskabet står der økologisk mælk klar til, at I kan brygge den perfekte latte.

Foto: Mali Lazell

En stemningsfuld aften

På køkkenbordet står et bræt, der er anrettet af den lokale restaurant Marstang Mad & Vin med charcuterie og ost. Rødvinen kan trækkes op ved ankomst, så den når at ilte, inden middagen indtages, hvis det da ikke er hvidvinen i køleskabet, der frister.

Foto: Mali Lazell

middag

Brættet er anrettet med en blanding af lokale oste, charcuterie, friskt brød og hjemmelavet tilbehør. Råvarerne er nøje udvalgt og sammensat for at skabe rød tråd og samtidig give Jer en nuanceret og varieret smagsoplevelse. Middagen vil, i sammensætning afspejle sæsonen og det, vi falder for, hos de lokale producenter. I kan vælge mellem rødvin eller hvidvin til maden.

Foto: Mali Lazell