En fortælling om dedikation og vilje

Cirkusvognens konstruktion er fuld af historier. Om levet liv med dedikation og vilje til at øve, øve, øve. Når man lukker øjnene, kan man næsten mærke spændingen i maven, når artisten holder vejret, inden hun træder ind i manegen, kravler højt op under den kulørte teltdug og i øjeblikke af vovemod og dødsforagt, for at begejstre tusinder af måbende børn og voksne, kaster sig...

Cirkusvognen set udefra
Foto: Mali Lazell

Et EVENTYRLIGT retræte

Man fornemmer det stadig, når man træder ind i cirkusvognen. Båret af drømme, er den nu transformeret til et eventyrligt og luksuriøst retræte. Et unikt get-away for dig, der gerne vil opleve, hvordan stilheden, kunsten og historien, gemt i de buede lofter, tilsammen skaber en atmosfære, der får kroppen til at falde til ro og tankerne til at flyve. Med kolbøtter og klovnerier.

Aftenstemning i cirkusvognen
Foto: Mali Lazell

bo midt i naturen

Cirkusvognen på Ærø er totalt istandsat til en enkel og stilfuld beboelse med alt, hvad du skal bruge. Den står helt uforstyrret, i den underskønne natur på Ærø, lige der hvor skov bliver til mark, og hvor udsigten folder sig ud for dine øjne.

Udsigten fra cirkusvognen
Foto: Mali Lazell

se flere billeder af cirkusvognen

galleri